Noter/resume til "Børn & kultur - mellem gamle og nye forestillinger" af Beth Juncker

DKK resume/noter af den obligatoriske litteratur

Kap.8 DKK – et pædagogisk perspektiv af Mogens Sørensen

Thomas Ziehe. Konsekvenserne af den kulturelle forvandling -> kulturel frisættelse – centrale der er æstetisering af hverdagen (fx 1980erne i reklamer og alt der omgiver os blev iscenesat æstetisk). Men den kulturelle frisættelse udelukkede den sociale frisættelse pga. social institutionalisering. Socialisering gennem den nye æstetiske hverdagskultur og ikke primært gennem pædagogiske styrede læringsprocesser.

Forskel mellem børnekultur (professionel formidlingskultur fx litteratur, teater) og børns kultur (måder børn tager hverdagskulturen i brug fx kommunikation via net). Og forskellen mellem børns kultur og unges kultur er ikke så stor. Institutionslivet præger barndommen uden for familien og mediernes indflydelse er imens (visuel, auditiv, kommunikation osv.)

Fra modernitet (skrift- og enhedskultur) til senmodernitet (pluralistisk multimediekultur).

Kultur for børn -> oplevelsestilbud og kultur med børn ->aktivitetstilbud tilsammen var det til 1980erne børnekulturen.

Nyt syn på barnet: det er ikke længere kun et objekt som gennem læring skal udvikle sig, men det er – er aktiv, er aktør, er med i den egne dannelsesproces.

Børns kultur kommunikerer i handlinger. Børns kultur er en kultur der handler og argumenterer konkret og ekspressivt – en kropslig kultur – en æstetisk-symbolsk eksistensform. Leg er centralt og forskelle bliver ophævet for en tid. Leg kun for legen skyld, ikke for socialisering eller pædagogikkens skyld. Det skal være sjovt! Det drejer sig om nydelse, lyst osv.

Instrumentelle kulturer er institutioner som skoler osv. som underligger love og læreplaner og hvor aktiviteter ofte blev igangsat med krav om at opfylde mål. Autoteliske kulturer knytter sig til fritid og kulturliv – her styrer og vælger vi selv.

Børns kultur er en autotelisk kultur, der for en tid ignorerer og sætter den instrumentelle kultur ud af kraft for at have det sjovt lige nu.

Børn vælger selv det der kan få intensiteten, spændingen, latteren og livsglæden op at stå. Det er ikke for alle børns vedkommende de samme ting, men kriterierne er de samme.

Børns barndom har forandret sig, nye medier har stor betydning – hvor er så forandringen i uddannelsessystemet?

…Er det nok med en pc i børnehaven hvor der kun er lærings program på og de voksne ikke har tilstrækkelig viden om det medie i det hele taget? Hvor stor betydning har kløften mellem generationerne?...