Opgave 3 DKK Helen – Påske forløb
Som brugergruppe har vi valgt normal udviklede børnehavebørn. Forløbet strækker sig i en uge ind til påske. Ugen bliver afsluttet med en påskefest, som forældrene bliver inviteret til.
Påsketiden er den tid hvor naturen vågner efter vinteren og æg spiller en stor rolle i den tid, fordi æg er et gammelt symbol for frugtbarheden.
Vi vil i starten af ugen begynde med at male på påskeæg og laver andre klippe-klister aktiviteter rundt omkring påske for at pynte stuen op. For pynt har vi forestillet os, at vi bruger de første 2 dage af ugen. Maling af æg foregår på flamingo-æg og som klippe-klister aktiviteter har vi tænkt os, at børnene klipper får, påskeharer og laver en lille påskekurv af papir med ”kunstgræs” i og hvor man sætte påskeharen og æg i. Så kan stuen pyntes op med de ting børnene har lavet og lige inden påske kan børnene tage deres ting med hjem.
Den tredje dag tager vi på tur med børnene til kirken for at de lærer lidt omkring den oprindelige betydning af påske og den kristne tro. Efter kirken fortsætter vi vores tur ind til skoven, for at lægge mad (gulerødder) ud til påskeharen så den også kommer til påske. Så går det hjem til børnehaven igen.
Den fjerde dag er så legedagen, hvor man i rundkredsen kan synge påskesange, lege ”alle mine kyllinger” osv. og ellers må de godt arbejde videre på deres pynt hvis de gider.
Sidste dag holdes påskefest med forældrene, som kan se på de ting børnene har lavet. Vi har forestillet os, at pædagogerne ugen over har taget billeder af aktiviteterne og dem kan forældrene se på i et diasshow som løber i baggrunden over en digital billedramme. Dagen er præget af forskellige aktiviteter:
- Trille påskeæg
http://www.youtube.com/watch?v=aGiwT-cXK38
- Ægge stafet
- Puste fjer: at puste fjer er en leg hvor man skal være sammen to og to. Legen går ud på at hvert par får udleveret en lille fjer. Når legen starter, kaster alle par deres fjer op i luften. Efterfølgende tager de hinanden i hænderne. Fra nu af gælder det om at bevare fjeren oppe i luften ved hele tiden at puste til den.
- Lede efter gemte påskeæg
- Der bliver lavet æggekage over bål, som så spises sammen efter alle har været gennem aktiviteterne
Derefter for børnene deres pynt med hjem.
Udgangspunkt for vores forløb er det antropologiske kulturbegreb, hvor børnene er en del af kultur og de kulturelle udtryksformer forener os. Forløbet er planlagt og præget af kultur for børn (har karakter af oplevelsestilbud. Det er noget der er skabt for børn – det er voksenstyret også mht. hvad der anses af de voksne for at være godt for dem) og kultur med børn (har mere karakter af aktivitetstilbud. Her er børnene mere en aktiv del af kulturen).
De kulturelle værdier vi vil formidle med vores forløb er, at man ved hvor man kommer fra, kender sit lands historie, de udtryksformer samfundet har og traditioner. Samtidigt med at børnene er aktiv med og for nogle gode oplevelser.
Vi som pædagoger arbejder med disse kulturelle værdier som traditioner, fordi det er del af læreplanerne (Dagtilbud til børn indtil skolestart, § 8, Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: … 6) Kulturelle udtryksformer og værdier), at vi formidler kulturelle værdier. Traditioner i forbindelse med højtider er meget udbredt og man kan se det over alt. Om man er kristen eller ej, så beskæftiger man sig med de højtider, der er der igennem et år. Vi mener også, at man ikke kan komme udenom disse traditioner, fordi de omgiver os og vores hverdag og de er da også forbundet med en del hygge, som jo er del af den danske kultur.
Og ritualer er i det hele taget vigtigt for børn, fordi det giver sikkerhed og følelsen af tryghed, at noget kommer igen og igen (når noget er forudsigeligt). Børnene genkender ritualerne om det nu er den morgenrundkreds man laver hver dag, eller fremstilling af pynt til de forskellige højtider osv.
Dienstag, 4. Mai 2010
Mittwoch, 7. April 2010
Noter til ”Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb” af Beth Juncker
”Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb” af Beth Juncker
http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/Dagtilbudsomraadet/Dagtilbud/Paedagogiske-laereplaner/Documents/Gakkede%20gangarter.pdf
Pædagogiske læreplaner i småbørnspædagogikken – Leg, læring og udvikling som centrale målsætninger. Kan det forenes? De kommende læreplaner skal også omfatte kulturelle udtryksformer og værdier. Ødelægger pædagogisk tilrettelagte aktiviteter børns egne måder at ”lære på”? Er det det læreplaner går ud på? At børns egen læring gennem leg ikke for så meget rum som de voksnes tilrettelagte aktiviteter med pædagogiske målsætninger? Eller kan de 2 perspektiver går hånd i hånd? --- det synes jeg da godt de kan! Ikke enten eller, men både og. Jeg synes det kommer an på hvordan læreplaner bliver omsat.
Kulturelle udtryksformer er ikke lige med børns kulturelle udtryksformer. Det omhandler ikke kun de klassiske kunstneriske udtryksformer, som man godt kan finde i småbørnspædagogikken (højtlæsning, sange, billedkunst, teater osv.) Spørgsmålet er: hvad er børns kultur? Børnekulturbegreber: kultur for børn, kultur med børn OG kultur af børn! De første 2 punkter er klart, men hvad er så det sidste punkt? Det betyder børn er i kulturen, skaber den aktiv og ikke kun skal indlæres kultur. Børns kultur omfatter alle udtryksformer de anvender i hverdagen for at give mening her og nu.
Børns kultur. Hermed menes de kulturelle udtryk, børn frembringer i deres egne netværker dvs. hvad man med en samlebetegnelse kunne kalde deres legekultur. Det omfatter mange forskellige genrer.
Børn er lige fra starten omgivet af erkendelsesmæssige muligheder som de aktive bruger. Børn er ikke en tom rygsæk der bare skal fyldes op af de voksne og heller ikke et stykke ler, der udefra bare skal formes til den har den rigtige form.
Børnekultur er ikke længere et socialisationsfelt, men et æstetisk felt. Det indebærer en sensitiv erkendelse gennem formgivning af følelser og sanser.
Æstetiske mønstre: vittighedsmønstre, fortællemønstre og legemønstre.
De nye medier er en vigtig kilde for børnene, fordi de her over tværs af aldersgrupperne kan give udtryksformerne videre uden voksen overvågning. Og hvor kan de udfoldes? På gaderne, i familierne, i institutionerne osv. Her kan man finde dem. Og det meningsfulde ved de æstetiske processer er formgivningen og det sociale samvær.
Børns kultur omhandler hvordan de kan tilegne sig de kulturelle udtryksformer, genrer osv. Børnekultur handler om de æstetiske udtryk, som er med til at inspirere og kvalificere børns egne kulturelle processer.
(Betingelser, forslag til arbejdet, hvordan skal den voksne være, hvad skal børn have ret til at møde osv. ---- se de sidste sider af teksten.)
http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/Dagtilbudsomraadet/Dagtilbud/Paedagogiske-laereplaner/Documents/Gakkede%20gangarter.pdf
Pædagogiske læreplaner i småbørnspædagogikken – Leg, læring og udvikling som centrale målsætninger. Kan det forenes? De kommende læreplaner skal også omfatte kulturelle udtryksformer og værdier. Ødelægger pædagogisk tilrettelagte aktiviteter børns egne måder at ”lære på”? Er det det læreplaner går ud på? At børns egen læring gennem leg ikke for så meget rum som de voksnes tilrettelagte aktiviteter med pædagogiske målsætninger? Eller kan de 2 perspektiver går hånd i hånd? --- det synes jeg da godt de kan! Ikke enten eller, men både og. Jeg synes det kommer an på hvordan læreplaner bliver omsat.
Kulturelle udtryksformer er ikke lige med børns kulturelle udtryksformer. Det omhandler ikke kun de klassiske kunstneriske udtryksformer, som man godt kan finde i småbørnspædagogikken (højtlæsning, sange, billedkunst, teater osv.) Spørgsmålet er: hvad er børns kultur? Børnekulturbegreber: kultur for børn, kultur med børn OG kultur af børn! De første 2 punkter er klart, men hvad er så det sidste punkt? Det betyder børn er i kulturen, skaber den aktiv og ikke kun skal indlæres kultur. Børns kultur omfatter alle udtryksformer de anvender i hverdagen for at give mening her og nu.
Børns kultur. Hermed menes de kulturelle udtryk, børn frembringer i deres egne netværker dvs. hvad man med en samlebetegnelse kunne kalde deres legekultur. Det omfatter mange forskellige genrer.
Børn er lige fra starten omgivet af erkendelsesmæssige muligheder som de aktive bruger. Børn er ikke en tom rygsæk der bare skal fyldes op af de voksne og heller ikke et stykke ler, der udefra bare skal formes til den har den rigtige form.
Børnekultur er ikke længere et socialisationsfelt, men et æstetisk felt. Det indebærer en sensitiv erkendelse gennem formgivning af følelser og sanser.
Æstetiske mønstre: vittighedsmønstre, fortællemønstre og legemønstre.
De nye medier er en vigtig kilde for børnene, fordi de her over tværs af aldersgrupperne kan give udtryksformerne videre uden voksen overvågning. Og hvor kan de udfoldes? På gaderne, i familierne, i institutionerne osv. Her kan man finde dem. Og det meningsfulde ved de æstetiske processer er formgivningen og det sociale samvær.
Børns kultur omhandler hvordan de kan tilegne sig de kulturelle udtryksformer, genrer osv. Børnekultur handler om de æstetiske udtryk, som er med til at inspirere og kvalificere børns egne kulturelle processer.
(Betingelser, forslag til arbejdet, hvordan skal den voksne være, hvad skal børn have ret til at møde osv. ---- se de sidste sider af teksten.)
Dienstag, 6. April 2010
Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur
Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner
af Regina, Mai-Britt, Christin og Malte
Vi kunne tænke os, at arbejde med børns mundtlige legekultur i en SFO, hvor målgruppen så er normal udviklede børn på 6-12 år.
(Vi tror, at det særlig er børn i den aldersgruppe, der benytter sig aktiv og selvstændig af vittigheder osv. og også har den sproglige formåen for at lege med ordene og forstår pointerne. I børnehaven synes vi ikke, at vi har hørt mange vitser af børnene. Her er det mere de voksne, som er aktiv. De lærer børnene rim og remser, læser historier, synger med børnene osv. Vi vil lægge vægt på, at børnene er de aktive.)
Vi kunne forestille os, at man samler op på børns egne vittigheder, gåder, gysehistorier og ordsprog.
Det kunne man lave via en bog, hvor pædagogen hjælper med at få skrevet det ned og børnene illustrerer det fortalte. Men vi kunne også forestille os, at man laver den opsamling med et videokamera, hvor børnene måske ikke kun fortæller dem ned, men måske også fremlægger dem via rollespil. Det kunne også kobles, at man først laver en bog og så sammen overvejer, om der er nogle vittigheder, som er særlig egnet til at fremlægge dem via rollespil og det kan man så bruge videokameraet til.
Hvis man kommer med den ide i en institution, at man samler op børnenes vittigheder eller historier, så er det sikkert spændende at høre deres forslag hvordan man kunne gøre det. Måske har de nogle helt andre ideer.
Vi synes de skal være medbestemmende hvordan det skal foregår og ikke kun aktive i det de fortæller dem. (Dagtilbudsloven, fremme børns medbestemmelse og medansvar.)
Det skal ikke være en forpligtende aktivitet, hvor alle skal være med, men snarer et tilbud, hvor dem der har lyst til det, kan vælge at deltage.
Motivationen eller drivkraften opstår på det individuelle plan ud fra lysten at beskæftige sig med emnet og være med i det projekt. En ydre motivationsfaktor kunne være, at børnene hver for sig for et færdigt produkt – det kan være bogen eller videoen. Den kan de vise derhjemme til forældrene, familien eller venner. Det kan vises frem og barnet kan være stolt af produktet. Det kan også være et dejligt minde om en god tid, som man senere kan kigge på igen og igen. Ved videoen kunne det være særlig sjov at se sig selv, prøve at filme selv osv.
af Regina, Mai-Britt, Christin og Malte
Vi kunne tænke os, at arbejde med børns mundtlige legekultur i en SFO, hvor målgruppen så er normal udviklede børn på 6-12 år.
(Vi tror, at det særlig er børn i den aldersgruppe, der benytter sig aktiv og selvstændig af vittigheder osv. og også har den sproglige formåen for at lege med ordene og forstår pointerne. I børnehaven synes vi ikke, at vi har hørt mange vitser af børnene. Her er det mere de voksne, som er aktiv. De lærer børnene rim og remser, læser historier, synger med børnene osv. Vi vil lægge vægt på, at børnene er de aktive.)
Vi kunne forestille os, at man samler op på børns egne vittigheder, gåder, gysehistorier og ordsprog.
Det kunne man lave via en bog, hvor pædagogen hjælper med at få skrevet det ned og børnene illustrerer det fortalte. Men vi kunne også forestille os, at man laver den opsamling med et videokamera, hvor børnene måske ikke kun fortæller dem ned, men måske også fremlægger dem via rollespil. Det kunne også kobles, at man først laver en bog og så sammen overvejer, om der er nogle vittigheder, som er særlig egnet til at fremlægge dem via rollespil og det kan man så bruge videokameraet til.
Hvis man kommer med den ide i en institution, at man samler op børnenes vittigheder eller historier, så er det sikkert spændende at høre deres forslag hvordan man kunne gøre det. Måske har de nogle helt andre ideer.
Vi synes de skal være medbestemmende hvordan det skal foregår og ikke kun aktive i det de fortæller dem. (Dagtilbudsloven, fremme børns medbestemmelse og medansvar.)
Det skal ikke være en forpligtende aktivitet, hvor alle skal være med, men snarer et tilbud, hvor dem der har lyst til det, kan vælge at deltage.
Motivationen eller drivkraften opstår på det individuelle plan ud fra lysten at beskæftige sig med emnet og være med i det projekt. En ydre motivationsfaktor kunne være, at børnene hver for sig for et færdigt produkt – det kan være bogen eller videoen. Den kan de vise derhjemme til forældrene, familien eller venner. Det kan vises frem og barnet kan være stolt af produktet. Det kan også være et dejligt minde om en god tid, som man senere kan kigge på igen og igen. Ved videoen kunne det være særlig sjov at se sig selv, prøve at filme selv osv.
Montag, 5. April 2010
Noter til "Børns mundtlige legekultur" af Povl Bjerregaard
Kap.9 DKK – et pædagogisk perspektiv af Mogens Sørensen
Mundtlige legekultur som fællesskaber der bygger på samvær hvor sprog og fortælling har central betydning. De er del af socialt og kulturelt liv, de forandres og bliver tilpasset situationerne. Legekulturen er organiseret og formidles i børns uformelle netværk (ofte uden voksne). Den tilegnes gennem deltagelse og udøvelse og kræver forskellige færdigheder. Familien har betydning for ”indlæring” af fx vittigheder fortalt af forældrene eller søskende.
Vertikal overlevering -> fra voksne til børn horisontal overlevering -> fra barn til barn
Men ikke kun familien eller andre børn kan være leverandør – også institutioner (som mødested/arena) uden for familien og medierne (fx som inspirationskilde) spiller en rolle.
Sprog som magtredskab, en hel masse anvendelsesmuligheder, som udspilles i det sociale rum. Det kræver færdigheder og forståelse af sproget, dets muligheder osv. for at kunne navigere sig igennem komplekse uforudsigelige situationer.
Børn begriber i fortællinger – det er derfor den grundlæggende mentale struktur og erkendelsesform for sig selv, verdenen osv.
Den mundtlige leg udtrykkes gennem manipulation af alle lingvistiske niveauer (fx lyd, betydning).
Gåder: spørgsmål-svar-formel (gætte sig til svaret ved at være skarpsindet) med kommunikations og interaktionsniveauer.
Gådevitsen: ligner de gamle gåder, men her er intet interaktionsniveau, fordi fortælleren med det samme kommer med pointen.
Gyserfortællinger: Det drejer sig om fortællinger hvor der sker noget uhyggeligt. Spændingen bliver bygget op gennem indholdet og fortælleren har redskaber til at etablere spændingen via pauser, stemmen osv. De fortællinger kan suppleres med en overraskende slutning, der bryder spændingen og sådan mere bliver til en parodi.
”Alle-børnene”-genren: klar opbygning af 3 sætninger, først beskrives en handling eller egenskab som er fælles for alle børn, så kommer undtagelsen med hovedpersonens navn og til sidst den rimede pointe. Overdrivelsen som virkemiddel.
Parodier: gøre grin med noget. Både personer og situationer og de kan rettes bredt i forhold til råstof, indtryk og genre som fx sange eller reklamer.
Rim og remser: har tilfælles den enkelte rytme og forskellige rim former som fx bogstaverim og enderim.
For den mundtlige legekultur er det vigtigt at der er tid og rum for at udfolde sig – også i institutioner. For pædagogen er det udfordring at støtte børns legekultur. Hvornår blande sig og hvornår bare vende ryggen til? Både lade børnene være for sig selv og alligevel være støttende, udfordrende og opfordrende.
Mundtlige legekultur som fællesskaber der bygger på samvær hvor sprog og fortælling har central betydning. De er del af socialt og kulturelt liv, de forandres og bliver tilpasset situationerne. Legekulturen er organiseret og formidles i børns uformelle netværk (ofte uden voksne). Den tilegnes gennem deltagelse og udøvelse og kræver forskellige færdigheder. Familien har betydning for ”indlæring” af fx vittigheder fortalt af forældrene eller søskende.
Vertikal overlevering -> fra voksne til børn horisontal overlevering -> fra barn til barn
Men ikke kun familien eller andre børn kan være leverandør – også institutioner (som mødested/arena) uden for familien og medierne (fx som inspirationskilde) spiller en rolle.
Sprog som magtredskab, en hel masse anvendelsesmuligheder, som udspilles i det sociale rum. Det kræver færdigheder og forståelse af sproget, dets muligheder osv. for at kunne navigere sig igennem komplekse uforudsigelige situationer.
Børn begriber i fortællinger – det er derfor den grundlæggende mentale struktur og erkendelsesform for sig selv, verdenen osv.
Den mundtlige leg udtrykkes gennem manipulation af alle lingvistiske niveauer (fx lyd, betydning).
Gåder: spørgsmål-svar-formel (gætte sig til svaret ved at være skarpsindet) med kommunikations og interaktionsniveauer.
Gådevitsen: ligner de gamle gåder, men her er intet interaktionsniveau, fordi fortælleren med det samme kommer med pointen.
Gyserfortællinger: Det drejer sig om fortællinger hvor der sker noget uhyggeligt. Spændingen bliver bygget op gennem indholdet og fortælleren har redskaber til at etablere spændingen via pauser, stemmen osv. De fortællinger kan suppleres med en overraskende slutning, der bryder spændingen og sådan mere bliver til en parodi.
”Alle-børnene”-genren: klar opbygning af 3 sætninger, først beskrives en handling eller egenskab som er fælles for alle børn, så kommer undtagelsen med hovedpersonens navn og til sidst den rimede pointe. Overdrivelsen som virkemiddel.
Parodier: gøre grin med noget. Både personer og situationer og de kan rettes bredt i forhold til råstof, indtryk og genre som fx sange eller reklamer.
Rim og remser: har tilfælles den enkelte rytme og forskellige rim former som fx bogstaverim og enderim.
For den mundtlige legekultur er det vigtigt at der er tid og rum for at udfolde sig – også i institutioner. For pædagogen er det udfordring at støtte børns legekultur. Hvornår blande sig og hvornår bare vende ryggen til? Både lade børnene være for sig selv og alligevel være støttende, udfordrende og opfordrende.
Dienstag, 23. März 2010
Noter/resume til "Børn & kultur - mellem gamle og nye forestillinger" af Beth Juncker
DKK resume/noter af den obligatoriske litteratur
Kap.8 DKK – et pædagogisk perspektiv af Mogens Sørensen
Thomas Ziehe. Konsekvenserne af den kulturelle forvandling -> kulturel frisættelse – centrale der er æstetisering af hverdagen (fx 1980erne i reklamer og alt der omgiver os blev iscenesat æstetisk). Men den kulturelle frisættelse udelukkede den sociale frisættelse pga. social institutionalisering. Socialisering gennem den nye æstetiske hverdagskultur og ikke primært gennem pædagogiske styrede læringsprocesser.
Forskel mellem børnekultur (professionel formidlingskultur fx litteratur, teater) og børns kultur (måder børn tager hverdagskulturen i brug fx kommunikation via net). Og forskellen mellem børns kultur og unges kultur er ikke så stor. Institutionslivet præger barndommen uden for familien og mediernes indflydelse er imens (visuel, auditiv, kommunikation osv.)
Fra modernitet (skrift- og enhedskultur) til senmodernitet (pluralistisk multimediekultur).
Kultur for børn -> oplevelsestilbud og kultur med børn ->aktivitetstilbud tilsammen var det til 1980erne børnekulturen.
Nyt syn på barnet: det er ikke længere kun et objekt som gennem læring skal udvikle sig, men det er – er aktiv, er aktør, er med i den egne dannelsesproces.
Børns kultur kommunikerer i handlinger. Børns kultur er en kultur der handler og argumenterer konkret og ekspressivt – en kropslig kultur – en æstetisk-symbolsk eksistensform. Leg er centralt og forskelle bliver ophævet for en tid. Leg kun for legen skyld, ikke for socialisering eller pædagogikkens skyld. Det skal være sjovt! Det drejer sig om nydelse, lyst osv.
Instrumentelle kulturer er institutioner som skoler osv. som underligger love og læreplaner og hvor aktiviteter ofte blev igangsat med krav om at opfylde mål. Autoteliske kulturer knytter sig til fritid og kulturliv – her styrer og vælger vi selv.
Børns kultur er en autotelisk kultur, der for en tid ignorerer og sætter den instrumentelle kultur ud af kraft for at have det sjovt lige nu.
Børn vælger selv det der kan få intensiteten, spændingen, latteren og livsglæden op at stå. Det er ikke for alle børns vedkommende de samme ting, men kriterierne er de samme.
Børns barndom har forandret sig, nye medier har stor betydning – hvor er så forandringen i uddannelsessystemet?
…Er det nok med en pc i børnehaven hvor der kun er lærings program på og de voksne ikke har tilstrækkelig viden om det medie i det hele taget? Hvor stor betydning har kløften mellem generationerne?...
Kap.8 DKK – et pædagogisk perspektiv af Mogens Sørensen
Thomas Ziehe. Konsekvenserne af den kulturelle forvandling -> kulturel frisættelse – centrale der er æstetisering af hverdagen (fx 1980erne i reklamer og alt der omgiver os blev iscenesat æstetisk). Men den kulturelle frisættelse udelukkede den sociale frisættelse pga. social institutionalisering. Socialisering gennem den nye æstetiske hverdagskultur og ikke primært gennem pædagogiske styrede læringsprocesser.
Forskel mellem børnekultur (professionel formidlingskultur fx litteratur, teater) og børns kultur (måder børn tager hverdagskulturen i brug fx kommunikation via net). Og forskellen mellem børns kultur og unges kultur er ikke så stor. Institutionslivet præger barndommen uden for familien og mediernes indflydelse er imens (visuel, auditiv, kommunikation osv.)
Fra modernitet (skrift- og enhedskultur) til senmodernitet (pluralistisk multimediekultur).
Kultur for børn -> oplevelsestilbud og kultur med børn ->aktivitetstilbud tilsammen var det til 1980erne børnekulturen.
Nyt syn på barnet: det er ikke længere kun et objekt som gennem læring skal udvikle sig, men det er – er aktiv, er aktør, er med i den egne dannelsesproces.
Børns kultur kommunikerer i handlinger. Børns kultur er en kultur der handler og argumenterer konkret og ekspressivt – en kropslig kultur – en æstetisk-symbolsk eksistensform. Leg er centralt og forskelle bliver ophævet for en tid. Leg kun for legen skyld, ikke for socialisering eller pædagogikkens skyld. Det skal være sjovt! Det drejer sig om nydelse, lyst osv.
Instrumentelle kulturer er institutioner som skoler osv. som underligger love og læreplaner og hvor aktiviteter ofte blev igangsat med krav om at opfylde mål. Autoteliske kulturer knytter sig til fritid og kulturliv – her styrer og vælger vi selv.
Børns kultur er en autotelisk kultur, der for en tid ignorerer og sætter den instrumentelle kultur ud af kraft for at have det sjovt lige nu.
Børn vælger selv det der kan få intensiteten, spændingen, latteren og livsglæden op at stå. Det er ikke for alle børns vedkommende de samme ting, men kriterierne er de samme.
Børns barndom har forandret sig, nye medier har stor betydning – hvor er så forandringen i uddannelsessystemet?
…Er det nok med en pc i børnehaven hvor der kun er lærings program på og de voksne ikke har tilstrækkelig viden om det medie i det hele taget? Hvor stor betydning har kløften mellem generationerne?...
Vittigheder
Vittigheder:
•Lille Per og lille Ole sidder i sandkassen og leger, da Per spørger Ole: "Tror du egentlig på djævelen?". "Nej", svarer Ole, "det er ligesom Julemanden, det er også min far".
•Lille Per er ude at køre i bus med sin mor og udbryder pludseligt: Har du husket at lægge nøglerne under måtten til mormor?
Mor: Så ti dog stille knægt, hvisker moren, vi kunne jo risikere, at der var en indbrudstyv med bussen.
Per: Jamen mor, han kan da ikke vide, at vi bor på Møllehavevej 17.
Kilde: www.vittighed.dk
Gåder:
Hvorfor tager blondiner altid badetøj på når de er på nettet?
Fordi at de surfer på nettet.
Hvorfor er der varme i bagruden på en lada?
For at ingen skal fryse om hænderne når de skubber den i gang
Hvad kalder kannibalerne telefonbogen?
Menukort
Kilde: http://www.bornesiden.dk/
„Wie kriegst du 2 Elefanten in den Kühlschrank? Tür auf, einen rein, zweiten rein und Tür zu.“
Hvordan får man 2 elefanter ind i et køleskab? Dør op, første ind, anden ind og så lukke døren.
„Woher weißt du, dass ein Elefant im Kühlschrank war? Wegen der Fußabdrücke im Pudding.“
Hvorfra ved du, at der har været en elefant i køleskabet? Pga. fodsporene i desserten.
(Fortalt af Kara, se nedenfor)
Nonsens
„Geht ein Mann um die Ecke und tritt auf einen Keks.“
Går en mand rundt om hjørnet og møder en kiks.
(Fortalt af Kara, 7år, nabobarnet, fordi jeg bedte hende om at fortælle nogle vittigheder. Da jeg spurgte hende hvor hun har dem fra sagde hun, at dem kender hun fra hendes venner)
•Lille Per og lille Ole sidder i sandkassen og leger, da Per spørger Ole: "Tror du egentlig på djævelen?". "Nej", svarer Ole, "det er ligesom Julemanden, det er også min far".
•Lille Per er ude at køre i bus med sin mor og udbryder pludseligt: Har du husket at lægge nøglerne under måtten til mormor?
Mor: Så ti dog stille knægt, hvisker moren, vi kunne jo risikere, at der var en indbrudstyv med bussen.
Per: Jamen mor, han kan da ikke vide, at vi bor på Møllehavevej 17.
Kilde: www.vittighed.dk
Gåder:
Hvorfor tager blondiner altid badetøj på når de er på nettet?
Fordi at de surfer på nettet.
Hvorfor er der varme i bagruden på en lada?
For at ingen skal fryse om hænderne når de skubber den i gang
Hvad kalder kannibalerne telefonbogen?
Menukort
Kilde: http://www.bornesiden.dk/
„Wie kriegst du 2 Elefanten in den Kühlschrank? Tür auf, einen rein, zweiten rein und Tür zu.“
Hvordan får man 2 elefanter ind i et køleskab? Dør op, første ind, anden ind og så lukke døren.
„Woher weißt du, dass ein Elefant im Kühlschrank war? Wegen der Fußabdrücke im Pudding.“
Hvorfra ved du, at der har været en elefant i køleskabet? Pga. fodsporene i desserten.
(Fortalt af Kara, se nedenfor)
Nonsens
„Geht ein Mann um die Ecke und tritt auf einen Keks.“
Går en mand rundt om hjørnet og møder en kiks.
(Fortalt af Kara, 7år, nabobarnet, fordi jeg bedte hende om at fortælle nogle vittigheder. Da jeg spurgte hende hvor hun har dem fra sagde hun, at dem kender hun fra hendes venner)
Abonnieren
Posts (Atom)
