1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser
|
Iagttag
og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt
skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny
forståelse eller fællesskab.[1]
Person X arbejder på et hjem for anbragte børn. Efter arbejdet virker han ofte som om han slet ikke er der endnu. Som om en
hel masse ting beskæftiger ham endnu. Så spøger jeg ind til, hvordan dagen er
gået og om der er sket noget særligt. Så begynder han at fortælle hvad der skete,
hvad der gik skidt i dag eller særlig godt og jeg lytter meget opmærksomt,
holder øjenkontakt og giver ham tid til at komme af med alle sine tanker. Ind
imellem spørger jeg fx ”Og hvad tror du var årsag til at X reagerede på den
måde?” eller ”Hvad gjorde det med dig, da X reagerede så voldsomt?”.
På den måde
kommer han rundt om hel masse ting, for dem sagt, kommer af med sine tanker
og følelser, reflekterer over det skete og får drøftet det med sig selv og
lidt med mig. Bagefter virker han lettet og afslappet og vi kan starte vores
aktiviteter ud fra et godt udgangspunkt.
|
Reflekter
over, hvad der sker her.
Person X kommer
lige fra arbejde og er følelsesmæssigt og med sine tanker endnu på arbejde.
Jeg kan fornemme på ham, at der er noget i vejen. Min tolkning er, at der
sikkert er sket noget på arbejde, som han måske gerne vil komme af med. Dette
behov kender jeg både fra mig selv eller fra andre. Der kan være ting man har
behov for, at komme af med eller drøfte dem med andre. Bagefter er man måske
bare lettet, har reflekteret over det skete eller bare fået dem ud af
hovedet.
Så jeg tilbyder
ham en samtale og rammer hans behov. At min tolkning var rigtig hænger
sikkert både sammen med, at jeg kender ham, sit liv og sin livssituation
meget godt, vi har et tæt forhold til hinanden og jeg godt kender dette
behov, hvis der er sket noget på arbejde man gerne vil komme af med. Min
rolle er i den situation bevidst valgt med fokus på at være den mere lyttende
part, komme med spørgsmål der giver anledning til refleksion og slet ikke
situationsbedømmende. Vi for begge noget godt ud af det. Hans behov bliver
opfyldt, vores forhold bliver tættere og vi kan med god stemning starte det
planlagte.
|
Iagttag
og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller
afbrydes.
2 Personer jeg kender
sidder sammen og snakker. Jeg kommer til og de afbryder deres samtale. Jeg
synes situationen er ubehagelig og jeg formoder, at de enten ikke vil
inddrage mig i deres samtale eller endnu værre, at de lige har talt dårligt
om mig. Jeg spørger, hvad de lige har talt om, men jeg for kun utydelige svar,
så jeg går med en dårlig følelse og er lidt sur, fordi jeg føler mig
bekræftet i, at de talte dårlig om mig.
(At de 2 kun talte om min
fødselsdag – det fik jeg først senere at vide.)
Jeg møder en ny person,
vi begynder en lille samtale og han rykker fysisk meget tæt på mig da han
taler med mig. Denne nærhed er meget ubehageligt for mig, jeg indtager en
lukket og defensiv kropsholdning og ser at jeg hurtigt kan afbryde samtalen
for at ”flygte”.
|
Hvad
skaber disse situationer?
Misforståelser og
forkerte tolkninger af den anden part, overskridelse af den usynlige
kropslige komfort zone eller også manglende kendskab til den anden.
|
[1] Der kan
her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen
(Birkeland, 2004).
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen